Vi tilbyder mere end 40 studieretninger på College360 - EUD, EUX, HHX eller HTX

Tilmeld dig nu
Gruppe af piger og drenge fra erhvervsuddannelserne på tagterassen på College360 Bredhøjvej 8

College360

En verden af stærkere uddannelser

Vi tilbyder et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for håndværk, science, økonomi, markedsføring og sprog. Mange forskellige uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende studiemiljø, hvor den enkelte elevs trivsel og udvikling er i centrum. Vi giver vores elever et solidt fagligt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er at læse videre eller at komme hurtigt ud i erhvervslivet.

Oplev livet på skolen

Vores Uddannelser

Frikvater

EUD

Vil du gerne have en aktiv hverdag? Kan du lide at arbejde med dine hænder og se dit arbejde blive til noget? Så er en erhvervsuddannelse noget for dig.

EUX Livet Paa Skolen Bredhoejvej 8

EUX

Få to uddannelser i én. Med EUX får du en gymnasial eksamen og en faglært uddannelse på samme tid. Du kan vælge EUX Business eller EUX på alle vores tekniske og Hotel og Restaurant-uddannelser.

Htx Livet Paa Skolen Studenter Foran Skolen (1)

HTX

HTX - den tekniske studentereksamen - er en 3-årig gymnasial uddannelse for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse. HTX forbereder dig til en verden i forandring, hvor der skal løses globale udfordringer i relation til miljø, sundhed, fødevareproduktion, it-sikkerhed og byggeri. Hvis du gerne vil gøre en forskel, så er HTX noget for dig.

College360 Bindslevs Plads 1

HHX

Handelsgymnasiet Silkeborg er en oplagt mulighed for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse og som ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse med en erhvervsorienteret og international profil.

Efteruddannelse Truck Truck Med Fryser

Efteruddannelse

College360 Efteruddannelse er sat i verden for at levere kurser og uddannelse til organisationer og til det enkelte menneske, der ønsker udvikling og et godt arbejdsliv. Uanset om du er en stor eller lille organisation, jobsøgende, leder eller medarbejder, er du velkommen hos os.

5 Gode grunde til at starte på College360

Nye venner, fællesskab og fedt studiemiljø

Du får nye venner og bliver en del af et stærkt fællesskab på tværs af uddannelser - hvad enten du vælger gymnasierne i midtbyen eller vores topmoderne erhvervsskole.

En aktiv hverdag med varieret undervisning

Alt efter uddannelse vil du opleve virksomhedsbesøg, studieture, praktik, case- og projektarbejde eller du får mulighed for at afprøve teori i værksteder og laboratorier.

Tryg overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse

Vores introforløb sikrer, at du kommer godt i gang og lærer andre elever at kende. Du får en solid introduktion til fag og arbejdsmetoder, nogen at arbejde sammen med og nye venner at dele fritiden med.

Du udvikler dig fagligt og personligt

Du får et solidt fagligt, socialt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er at læse videre eller at komme hurtigt ud i erhvervslivet.

Du får alle muligheder i fremtiden

Du bliver eftertragtet på arbejdsmarkedet og får let ved at få job med god løn og karriere. Du kan også blive iværksætter eller læse videre på en lang række videregående uddannelser.

Seneste Nyheder

16 apr. 2024

Handelsgymnasiet Silkeborg styrker iværksætterkulturen

HHX

20 mar. 2024

Boom i antallet af ansøgere til HHX

For fjerde år i træk oplever Handelsgymnasiet Silkeborg, College360 en stigning i antallet af ansøgere.

19 feb. 2024

Claus kan som kun nr. 31 i Danmark kalde sig indehaver af det prestigiøse WSET Wine Diploma

Claus Møller underviser til dagligt på tjeneruddannelsen på College360 i Silkeborg, men han har i de sidste godt 5 år brugt en betragtelig del af sin fritid og sin opsparing på at gennemføre uddannelsen WSET Wine Diploma – en af de mest omfattende og anerkendte vinuddannelser i verden. I Danmark er uddannelsen kun kendt af de få, men i udlandet giver det stjerner på skuldrene at have den på visitkortet.

Oplev hverdagen på uddannelserne

Det kan være svært at danne sig et reelt indtryk af, om en uddannelse er noget for dig, hvis du ikke har haft mulighed for at opleve skolen, lærerne og fællesskabet. Derfor inviterer vi på College360 gerne indenfor, så du kan starte på din nye uddannelse med en god fornemmelse i maven.

Hhx Livet Paa Skolen Tutorer Tager Imod

Mød elever og tidligere elever

Elev gastronom kok EUD
Grundforløb 1

Milan Hansen

Jeg startede på GF1, fordi jeg altid har interesseret mig for mad. Jeg har altid hjulpet min mor i køkkenet, men jeg drømte om noget mere end at lave frikadeller. Det bedste her på uddannelsen er, at få lov at være kreativ og eksperimentere med ideer.

Nanna Mølsted Kristensen elev på studieretningen økonomi og finans på HHX i Silkeborg
Økonomi og finans

Nanna Mølsted Kristensen

Jeg har valgt studieretningen Økonomi og finans på HHX, fordi jeg rigtig godt kan lide matematik. Matematik er en stor del af min studieretning, fordi det er den eneste studieretning på HHX med matematik på A-niveau. Derfor bliver matematik også en stor del af de andre fag.

Grundforløb 1

Sandra Emmy Christiansen

At starte på Grundforløb 1 var et aktivt valg for mig. Jeg ville gerne være sammen med unge på min egen alder, og på GF1 mødes unge på kryds og tværs af interesser og uddannelsesønsker. Jeg valgte College360, fordi jeg kunne lide studiemiljøet, faciliteterne i køkkenerne og muligheden for at bo i studieboligerne under min uddannelse.

EUX Bygningsmaler - Sara
EUX Bygningsmaler

Sara Sørensen

Jeg er superglad for at have valgt EUX Bygningsmaler, som giver mig både en faglært uddannelse og en gymnasial eksamen, og åbner mange muligheder, hvis jeg engang gerne vil læse videre.

Elektrikerelev
Elektriker

Simon Malberg

Mit mål med at tage elektrikeruddannelsen er at komme til at påvirke den grønne omstilling positivt f.eks. inden for vindmølleindustrien. Det er min ambition.

Elever HTX og elitesvømmere
Science

Oliver Christensen og Mikkel Mølgaard

At være sportsudøver på højt niveau giver enormt mange kompetencer i forhold til, at du har en anden forståelse og evne til at være punktlig, at møde til tiden og sørge for at være forberedt . det har vil lige som bare lært fra vi begyndte at være eliteudøvere. Vi er meget disciplinerede, og det bruger vi i forhold til vores uddannelse. Vi er også meget sociale, når vi er ude til stævner, så snakker vi med mange meget forskellige mennesker, hvilket betyder, at det også er let for os at snakke meget i timerne. Vi har valgt en HTX, fordi den åbner mange muligheder inden for de områder, som interesserer os.

Smed på College360
Smed

Simon Hjort Thomsen

Vi oplever ofte , at folk har et meget stereotypt billede af smedefaget. Det er rigtigt, at vi hamrer og svejser i metal, men i dag hører der meget mere med til smedefaget, så vi arbejder både bag computeren og med moderne teknologi i værkstedet - det er fedt.

Skiltetekniker

Line Duedahl Olesen

”Jeg valgte College360, fordi jeg gerne vil være skiltetekniker, og det er den eneste skole i landet, der har den uddannelse. Inden jeg startede på College360, havde jeg ikke hørt så meget om skolen, men da jeg var nede og se skolen, var jeg 100% sikker på, at det var der, jeg skulle gå, og det er jeg i dag glad for, at jeg gør. Det er fedt, at så mange uddannelser er samlet på et sted. Det gør især noget for studiemiljøet, at man kan snakke godt sammen på tværs af årgange og fagretninger.”

HTX elev - Biotech
Biotech

Cecilie Ellinor Aavild

Jeg er glad for min studieretning. Jeg føler, at det er det rigtige valg. Jeg holder af fagene fysik og biotech. Det er her, at jeg synes, at man kan skrive de fedeste rapporter og lave de fedeste forsøg. Jeg kan godt se mig selv som enten forsker eller læge eller noget i den retning. Der er et godt studiemiljø, hvor man på tværs af årgange nærmest ser sig som en samlet klasse, fordi skolen er lille.

Elev Autolakerer | College360
EUX Autolakerer

Abdiel Hansen

Autolakererfaget er lige mig. Jeg synes, det er interessant at skabe sine egne designs og at se resultatet.

Elev som smed
EUX Smed

Bjørk Harboe Møller

Smedefaget er interessant og udfordrende. Til min svendeprøve har jeg valgt at lave et projekt, hvor der er mange beregninger og meget præcisionsarbejde. Mine elementer skal slutte tæt sammen og samles i en bestemt rækkefølge - det er fedt, at få det til at lykkes.

Elev på EUX Business i Silkeborg
EUX Detail/Butik

Henok Tsegay Gebreamlak

Vi arbejder meget i grupper. Det gode ved gruppearbejde er, at vi kan hjælpe hinanden og byde ind med noget forskelligt. Min store interesse er sport, og det kunne være fedt at kombinere interesse og karriere.

Gastronomielev, Jonas Dahl
Gastronom / Kok

Jonas Dahl

Jeg startede på HHX, men fandt ud af at kok var mere mig. En erhvervsuddannelse er ikke nemmere. Du skal brænde for det, du laver!

EUD Mekaniker fra College360
Personvognsmekaniker

Andy Møller Kaalund

Jeg valgte faget, fordi jeg godt kan lide at reparere scootere og biler. Det er et plus, at faget i dag også rummer reparation af el-biler og hybride-biler, hvilket betyder, at vi også får indgående viden samt færdigheder om teknologi.

Student fra HTX, Kristian Høffner
HTX

Kristian Høffner

Efter min mening er HTX det sikreste valg, hvis man vil læse videre på en uddannelse inden for det tekniske eller naturvidenskabelige område.

Bygningsmaler med EUD i Silkeborg
Bygningsmaler

Lærke Lank Nielsen

Da jeg var i militæret, var jeg i tvivl om, hvad jeg ville. En veninde forslog mig maleruddannelsen, og jeg gik hjem og undersøgte faget. Jeg synes, det lød interessant og ringede derfor til en mester, som faktisk tilbød mig arbejde - firmaet er i dag min læreplads. Det viste sig, at være en god beslutning. Jeg holder meget af mit fag, fordi det kræver tekniske færdigheder, præcision og kreativitet.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.